Ligesom alt andet vigtigt i livet, skal der investeres tid og kræfter for at få jeres forhold til at fungere. På Parkursus bliver i inviteret på 7 inspirerende dates, hvor I sammen kan sætte jeres forhold i fokus.

HVAD ER FORMÅLET?

Målet med Parkursus er at skabe gode relationelle vaner, som kan hjælpe jer med at vokse tættere sammen, så jeres parforhold vokser hele livet igennem. Parkursus er for alle par, ikke bare jer som har kæmpestore problemer, men også for jer som gerne vil ruste jeres parforhold til fremtiden. Kurset holdes ofte i kirker, men det betyder ikke, at man behøver være kristen for at være med.

HVOR kan vi DELTAGE?

Kurset bliver afholdt både fysisk, på forskellige lokationer rundt omkring i Danmark, og online, hvor I deltager hjemme fra sofaen. Desuden har I muligheden for selv at gennemgå kurset, uden at være en del af et større, arrangeret kursus.

Kurset består af syv lektioner, og indeholder undervisning og private samtaler, hvor I som par får tid til at snakke sammen om lektionens emner. På intet tidspunkt er der gruppesamtaler - alle samtaler er 100% personlige - kun mellem jer som partnere.

hvordan kan vi deltage?

I deltager på et kursus ved at kontakte os på sh@alphadanmark.dk, hvor I skriver, om I ønsker at deltage på et online -eller fysisk kursus, eller om I ønsker at gennemgå kurset alene som par.

Ønsker I at gennemgå kurset alene som par, vil I modtage informationer om betaling, samt hvordan I får adgang til materialet.

Ønsker I at deltage på et fysisk kursus, skal I skrive hvor I landet I gerne vil deltage, og vi sætter jer i kontakt med en lokal arrangør.

Ønsker I at deltage på et onlinekursus, sender vi information om tilmelding til jer.

hvad koster det?

Prisen varierer alt efter om I ønsker at deltage på et arrangeret kursus, eller selv gennemgå kurset.

Ønsker I at deltage på et arrangeret kursus, er det den lokale arrangør der fastsætter prisen, som I vil få oplyst ved tilmelding. Her er der selvfølgelig forskel på hvorvidt der er tale om et fysisk eller onlinekursus.

Ønsker I selv at gennemgå kurset, koster det 650 kr. Inkluderet heri er undervisningsvideoer samt deltagermanual. Deltagermanualen får I som en e-bog, som I selv skal printe ud i to eksemplarer. Ønsker I at modtage deltagermanualen i paperbag, koster det 200 kr. ekstra.